Danskere står nu bag 10 store svineproduktioner i Rusland, og den samlede investering har passeret 2 mia. DKK. Sådan lyder en opgørelse, som dagbladet Børsen har lavet på basis af de projekter, som avisen har kendskab til.

Mens grænsen for produktion af svin efterhånden er nået i Danmark, tager russerne imod de store danske svineprojekter med åbne arme. Det samme gælder de russiske forbrugere, som har presset afregningsprisen op på et niveau 40 pct. over den danske.

Men det er ingenlunde let at banke en svineproduktion op i det russiske. Mindst 13 forskellige myndigheder skal godkende en svinefarm, og det er især vigtigt at stå sig godt med de lokale myndigheder, fortæller Poul Jacob Erikstrup, der er landbrugsattaché ved den danske ambassade i Moskva.

Efter Sovjetunionens fald gik landbrugsproduktionen kraftigt tilbage i Rusland, og mange landbrugsbygninger fik lov at stå tomme og ubrugte. Siden årtusindskiftet er det russiske forbrug af fødevarer steget så kraftigt, at landets eget landbrug slet ikke kan følge med. Derfor må Rusland importere knap 80 pct. af sine fødevarer.

Mange danskere har forsøgt at etablere sig med landbrugsproduktion i Rusland efter kommunismen, men kun få er indtil videre lykkedes med det. Den danske ambassade i Moskva fornemmer dog netop nu en stærkt stigende interesse blandt danskere for at investere i russisk landbrug, fremgår det af artiklen.